Sommerlejr 2011

ølg med i Anette og Jonnys dagslog over turen.

Søndag 3. juli: Afrejsen

Dagen begyndte kl. 8.55, hvor vi mødtes på Allerød station. Grundet store uoverskuelige vandmasser var DSB ude af stand til at fragte os direkte til Hovedbanegården. Senere skulle det vise sig, at de heller ikke evnede at få os til Jylland efter planen.

Marianne havde, fra tidlig morgen, været på nettet for at undersøge diverse muligheder og nåede frem til, at det sikreste ville være at få forældrene til at køre os til Høje Taastrup station.

Som sagt så gjort.

Vi ventede næsten 1½ time på toget i Høje Taastrup, og vi måtte erkende, at selv ikke uden bagage ville vi kunne presse alle børnene ind i vores rigtige tog. Vi måtte lade det fare – som man siger. Vi kontaktede en DSB medarbejder på stationen og gjorde ham ganske klart at vi, når det næste tog ankom, med vold og magt ville få vores unger på toget. Medarbejderen lovede at skubbe bagpå så alle kom med. Alle pladsreservationer var i øvrigt sat ud af drift. WE DID IT!

Alle fik en siddeplads, dog ikke samlet, men rundt omkring i toget. Ungerne tog det fantastisk og vi hørte dem slet ikke (muligvis fordi vi stod i den anden ende af toget). Der var ingen aircondition og ingen servering. Det skal dog nævnes at DSB udleverede vandflasker til alle dem, der måtte ønske det – indtil de løb tør. Vi påfyldte vand i Odense og for dem, der ønskede det havde DSB planlagt, at de kunne nå ud og trække en mundfuld frisk luft. Problemet var bare at vi stod som sild i en tønde og ingen kunne komme, hverken ud og eller ind. Men det er jo som bekendt tanken der tæller.

Vi nåede Fredericia og stod af. En venlig DSB dame fortalte os uden at fortrække en mine, at toget som skulle køre os til Holsted ville ankomme 48 minutter senere. Lidet anede vi, at også dette tog var forsinket grundet vejret i København. Det blev altså til 1 time godt og vel, men for at bøde på hele miseren købte klubben is til hele koret. Jonny kaldte til ro og sagde følgende: ”Al ting til trods vil jeg gerne rose jer for den måde i har taget hele turen på. I har været fantastiske. I er nogle gode børn”.

Mens vi spiste is og ventede, kom både klubben fra Fredericia og fra Lyngby og vi havde da vores bange anelser. Var dette tog også så fuldt at vi skulle stå op? Pyha, nej

Da vi ankom til Holsted holdt Per fra Bramming klar med bil og trailer. Klar til at køre vores bagage til skolen. Tog-bussen holdt klar og vi kørte fra Holsted indenfor 5 minutter. Klokken var ca. 15.30 da vi endelig – efter gåturen fra Bramming station – var fremme på skolen. Vi havde nu præcis en time til velkomst og første træningspas. Gudskelov har vi fået vores egen bygning med rigtige senge at sove i, så vi fik hurtigt fordelt værelser og senge og fundet licenser og gi’er frem.

Alle var på måtten, og der skete kun begrænset personskade (Frederik blev sparket over skinnebenet, Camilla A. faldt med hoften oven på en andens ben og Jakob fik den ondeste blodtud). Alle var dog klar igen efter få minutter. Hvem havde glemt sit bælte???? Vi må tage en alvorlig snak med Philips mor, som åbenbart ikke formår at pakke hele drengens taske.

Aftensmaden bestod af lasagne og salat og dejlig flute og alle spiste godt. Derefter var der fri leg og ca. kl. 22 var der nogenlunde ro i huset, og der faldt vi begge i søvn. Om ungerne kom i seng og hvad tid dette skete skal vi lade være usagt, men alle var oppe kl. 7.00 mandag morgen.

Mandag 4. juli

Oppe og oppe er måske så meget sagt. Der var specielt 2, der gjorde sig bemærket denne morgen Simon og Nina med efternavnet Gregersen havde umiddelbart ikke til hensigt at vågne eller stå op, så vi kastede os begge ned i sengen til Simon under stor tumult. Det var hygge. Da Nina hørte konsekvensen af ikke at stå op fløj hun ud af sengen. Morgenmaden kunne påbegyndes kl. 7.30 (og ikke et sekund før – Esbjerg klubben holdt skarpt øje med tiden, med det resultat at 190 mennesker stod ovenpå hinanden).

Første træningspas var kl. 9.00 og igen var alle på måtten. Da Anette havde sat Jonny og børnene i gang gik og jeg store Lasse ned til byen for at købe en tandbørste til Amalie og lidt grej til Lasse. Aftalen er, at alle børn skal have mindst 3 pas om dagen og der er nok af spændende træning at vælge imellem. Til frokost fik vi ovnbagte skive kartofler, kyllingelår og salat.

Eftermiddagen blev brugt til at træne bl.a. Aikido og Taekwondo. Det er vores tjans at rydde af efter aftensmaden i dag og der er blevet udpeget 5 stærke personligheder: Philip, Emma, Camilla N, Amalie og Camilla A.

Alle deltagere er blevet delt op i 10 hold, der skal kæmpe mod hinanden i løbet af ugen.

Mandag aften var så første store tævling, hvor der blev kæmpet i fem discipliner:

Spydkast efter skive på en halmballe, lansestød mod vandballon på halmballe, halmballerulning med en modig person på toppen, menneskecurling på sliske med vand og sæbe – så blev man jo vasket den dag 🙂 og endelig vandballon-petanque mod menneskelig gris.

På den måde blev klokken kvart over ni, men så var det også tid til at slappe af.

Som altid er der hygge med de gamle kendinge fra andre dele af landet om aftenen. Og som det er sædvane bliver der også rigget op til knivkast og kastestjerner for de hårde nitter. Emma, Nina M. og Camilla N. endte som de ondeste ninjaer med stjernene.

Derudover var der naturligvis gamle trofast: Træstubben med sømmene, der slås i med den forkerte side af hammeren.

Første rigtige aften, så alle kom vist nok lidt senere i seng i dag end først planlagt, men det blev igen en rolig nat.

Tirsdag 5. juli

Da vi jo ikke må komme til morgenmad et sekund for tidligt vækkede vi børnene 0720 i dag. Det fremkaldte smil over hele linjen, da gårsdagens aktiviteter tilsyneladende stadig sad i kroppen på de fleste. Så morgenmaden blev indtaget i ro og orden. Måske ungerne kun var stået fysisk op?

Alligevel blev deltagelsen stor i første træningspas, der omfattede både karate og aikido.

Til frokosten var deltagelsen til gengæld fuldtallig til boller i karry.

Selv fritiden går med fysisk aktivitet – helt frivilligt 🙂

Eftermiddagens træning gik blandt andet med Brasilian Jiu Jitsu og karate. Camilla N havde ondt i skroget og Frederik klarede tre pas uden skader. Victoria fik et knæk i ryggen, da hun ville undgå at løbe et mindre barn over ende. Caroline og Alina trænede deres Duo Game og forfinede teknikkerne under kyndig vejledning af Carsten Mortensen. Alle overlevede dagen uden varige men 🙂

Der var igen fuldt møde til aftensmaden. Vi får jo varm frokost, så der er lun ret om aftenen til det store pålægsbord. I aften nød vi så de hjemmelavede frikadeller.

I dag havde vi så turens andet fællesmøde i kollektivet. Vi har nemlig fundet ud af, at den eneste måde hvorpå vi kan undersøge om alle stadig er på lejren, er ved at mødes efter aftensmaden. Vi giver informationer, tæller børn og i dag spiste vi hjemmelavet kage (tusind tak til Camillas A´s mormor og morfar for den medbragte kage).

Efter optællingen har vi fundet ud af, at alle børn fortsat er tilstede, men 10 mangler T-shirts til Franks tusch-fight pas torsdag morgen. I morgen går vi ned i byen og powershopper T-shirts i Røde Kors´s genbrugsbiks.

Her til aften har springsalen været åben og velbenyttet – ligeledes er beachvolleybanen atter i gang, ligesom knivkasteriet.

Camilla N, Amalie, Nina M og Emma tjente lidt ekstra til livets ophold ved at bidrage til lægevidenskaben for kunstige legemsdele. Det viser sig, at den lille vippe dippe på toppen af en dåse kan smeltes om til kunstige arme og ben. Så pigerne kastede sig over arbejdet med at brække dem af og samle dem i en spand for lidt lommepenge.

Onsdag 6. juli

Så blev det morgen igen og vi vækker børn, troede vi. Der sidder åbenbart stadig lidt stivhed i lemmerne, så der er end ikke antydning af lyst og friskhed til at nyde, at solen endelig har fundet Bramming.

Den megen træning og de sene timer er begyndt at sætte sine spor. Så derfor har vi truffet beslutning om, at i aften skal de i seng klokken 19 – ALLE SAMMEN. Gad vide om børnene æder den? 🙂

Tre tøzzer kom over til os i dag med en klage. Der var altså en dreng, der havde benyttet deres toilet og det var ligesom helt og aldeles overskidt. Og de syntes, at det var temmelig klamt. Vi fandt aldrig helt ud af, hvad der var galt med hans eget toilet, men vi bad i hvert fald Daniel om fremover kun at “skide på sit eget wc”.

Alt i alt går det rigtig godt og alle børn får trænet med de andre børn fra det ganske land og får skabt nogle gode relationer til de andre klubber, så de kan glæde sig til næste lejr.

Hvis I ikke hører fra os i mere i dag, så er det fordi vi er travlt optaget med at handle og med eftermiddagens spændende besøg i Ribe Vikingerunestensoldtidsfortidsantikforældetgammelcenter.

Vel hjemvendt efter en eftermiddag i sol og varme. Oplevelsen i ovennævnte center bød på et bredt udvalg af hårrejsende input. Vi fandt at “rigtige” mennesker levede og åndede deres sommerferie i dette danske – absolut uluksuriøse – paradis. Den eneste luksus var et fælles toilet med træk og slip og et badehus. Der var mange tyskere og englændere blandt indbyggerne. Sindsygt spændende!

Camilla A. kastede sig over det første og bedste dyr vi så. På skiltet stod en islandsk hest, men dyret lignede til forveksling en ganske almindelig dansk malkeko. De jyder er noget helt særligt, hvad angår skiltning. De fleste dyr havde kalve og/eller føl og Camilla blødte helt igennem for at ville kæle en stor ko. Den var dog af en anden overbevisning. Den havde godt nok ingen horn, men den skubbede resolut Camilla mere end 1meter væk fra kalven og så var hun sådan set færdig med det pjat. Kristina blev koens næste offer, men heldigvis endte det til koens fordel. Vi stødte senere ind i et gedefår af en art der skulle krammes og jeg tror, at gedefåret havde det svært med alle de forbandede kærtegn.

Philip og Louise gik i træværkstedet, købte en pind til den nette sum af 10 kr. og fik udleveret et drabeligt våben hvormed de tilskar og snittede pinden til endnu et drabeligt våben. Frederik fik også snittet sig en fantastisk spids pind. Marius var en klog lille fætter for han købte en allerede tillavet langskaftet økse, som han så bar på resten af dagen.

Vi talte om, hvad vi selv ville kunne bidrage med i tilfælde af at vi valgte at bo i landsbyen. Michael meldte sig som landsbytossen, Jonny og jeg gik i tænkeboks for at finde et passende hverv (hvad med Merlin og Frue).

Vi stødte på et tidspunkt ind i Jakob der som vanligt så fuldstændig rolig og upåvirket ud. Vi spurgte om han havde fået noget at drikke, men det havde han ikke. Vi tankede ham op med vand og “PUF”… så var han videre i teksten. Han er en meget rolig og stille fyr. Gør ikke det store væsen af sig, men dukker altid op lige præcis på de rigtige tidspunkter. Vi tænker “hvor er Jakob”? Vi vender os om og der står han så! Smart!

For ikke at gå tomhændet hjem besluttede Nina G at købe en ganske særlig nød, den lignede nu en ganske almindelig valnød og efter at have spurgt Nina kan hun faktisk ikke huske, hvad der var så fandens specielt. Ved nærmere eftertanke kan den vist forvandles til en sten efter 3 uger.

Inden vi steg på bussen på hjemvejen skulle ungerne tælles. Jonny skimmede ud over flokken og konstaterede prompte, at der manglede een. Vi talte 2 gange og der var altså kun 21. Vi adspurgte flokken om de kunne se, hvem der manglede. Nina M!! Hvor var Nina M? Havde nogen set Nina M? Vi kaldte på Nina M igen og igen! Hun var blevet forvandlet til en nød der ved senere lejlighed ville blive til en sten.

Hjemturen foregik i torden og regn, men det var til at overkomme for maden stod næsten på bordet og vi var klar!

Stemningsbilleder fra Ribe Vikingecenter;

Inden maden nåede vi lige at holde vores tredie kollektive møde i fællesrummet i huset, hvor vi læste denne skrift op for børnene. De syntes vist at det var ok. Anette bad dem mindeligt om at slukke lyset og tømme skraldespandene. Det var som om vi var i det radiodøderum. Ingen kontakt, ingen lyd gik ud og ingen lyd gik ind.

Efter indtagelsen af et passende rugbrødspålægsbuffetbord spillede vi jeopardy med Victoria som fast oplæser. Det er ufatteligt hvad vi ved om alt fra gamle heste til tango. Blev der sagt!

Jens Erik har meldt sin ankomst denne aften kl. 21.55. Det bliver herligt at byde ham velkommen til en elendig madras på gulvet, mens vi ligger i en forholdsvis behagelig seng. Hi hi.

Ikke mere herfra lige pt. Det er snart tid til at putte 3 små trætte drenge (Frederik, Jakob og Marius). Michael har hver aften været så sød at fortælle godnathistorie.

Der gik nu ikke så lang tid, så kom Jakob ned i fællesrummet med en blodig T-shirt. Åh gud, hvad er der sket. “Jeg har bare været på toilettet”, sagde han. “Og så pressede jeg for hårdt – og så fik jeg blodtud”. Den klarede vi også. Ro på børneværelserne.

Lidt efter erfarede vi, at en Brammingdreng havde scoret quattro. Han nød de kærlige blikke fra Emma, Camilla A, Camilla N og Amalie. De slæbte den sagesløse dreng med på værelset og vi hørte ikke fra dem i mere end en time. Endelig kom de ud og vi kunne ånde lettet op. Ingen unge mødre i denne omgang.

Vi er i en alder, hvor Alzheimer light slår lidt igennem, så vi benytter lejligheden til lige at nævne det fænomen, at Michael trænede – ALLE FEM PAS – i tirsdags.

Allerede i starten af ugen indså vi, at der måtte indgåes en blods-ed med Marius. Han har simpelthen gener fra Spiderman og klatrer op ad alle lodrette og mindre lodrette ting og sager. Det skal han have – han overholder eden endnu, meeeeen?

Jens Erik ankom kl. 22.15 og vi nåede at få en aftenpils sammen inden sengetid.

Torsdag 7. juli

Morgenvækningen foregik gnidningsløst, Morgenmaden blev indtaget med næsten åbne øjne og alle er klar til morgenens tusch-fight med Frank Stjernholm. Alle, der ikke selv havde en T-shirt med har fået doneret en af klubben. Vi er lidt stolte af vores forhandlingstalent. Trøjerne blev indkøbt i en jysk Sportmaster – og vi fik forhandlet os til 60 % rabat – Yeaaahh.

Til de, der ikke ved, hvad tusch-fight er: Man bruger simpelthen en tusch i stedet for en rigtig kniv. Derfor er det fedt at bruge bar overkrop eller en T-shirt, der kan tåle det (den model bruges mest af pigerne). En god ting ved brug af tusch er, at INGEN af børnene ville have overlevet en skarpbladet huggert.

Vi har en aftale med Frederik om, at han kun må blive skadet en og kun en gang om dagen. Han har valgt at blive det om morgenen, for så skal han ikke bøvle med det resten af dagen – som sagt så gjort. En kniv i øjet under tusch-fighten, og så er den ged barberet. Men som han sagde:” Jeg har en skade på gavekortet, for jeg blev jo ikke skadet i går”: Way to go – Frederik.

Til de bekymrede mødre: Skulle der være tusch på den hvide gi, så kan det vaskes af i almindelig vask.

Eftermiddagen gik med lejr-stævne i Fighting. Der var 4 af vores fantastiske børn, der havde meldt sig: Nina M., Præstebarnet, Frederik og Michael. De tjente klubben til ære bare det, at de stillede op. De fik gennemgående klø i hoved og ende, men de tog det pænt og for Amalie og Michaels vedkommende var det første gang nogensinde. Så stor ros til de fantastiske 4. Jens Erik og Lasse R. fungerede som dommere under stævnet. Jens Erik fik dog også taget nogle billeder og faktisk kom TV Syd og optog lidt af det hele. Fotografen undrede sig slet ikke over alle de sko han faldt over på vej ind på måtten, så han vandrede ubekymret rundt med store beskidte galocher på inde på måtten. Med afmålt kølighed fik fotografen besked på at tage skoene af.

Til aften fik vi som vanligt rugbrød og rester fra hvert eneste måltid fra hele ugen. Super!

Kl. 19.15 holdt Steffen fra Fredericia et lynkursus i massage. Vi skulle møde op med en makker og så blev der ellers nusset/masseret i 45 stive minutter. Både børn og voksne nød det i fulde drag. Og bagefter var vi mest klar til at snuppe en morfar.

Kl. 20.00 skulle vi mødes på plænen til fælles leg. Der var forskellige remedier og hvert hold skulle bygge et fugleskræmsel. Der var rigtig mange festlige forslag. Kristina var inde i et af fugleskræmslerne – hun var et multiskærmsel. Flot gået!

Efter endt leg skulle der selvfølgelig ryddes op og det er jo piv nemt uden en rive!! De jyder er nu noget helt særligt.

Louise Pors forlod lejren i dag fordi hun skal på krydstogt i Middelhavet. Vi forstår slet ikke den prioritering :-). Jonny og Nina G kørte Lille Pors til Holsted og satte hende på toget hjemover. Vi har faktisk hørt fra Louises mor at hun finder vores lille lejr-log god. Er der mon andre der læser?? Vi har savnet lidt feedback, men fandt ud af at man skal bruge login for at skrive til os. Det er jo helt hen i vejret, så det har vi nu fået slået fra. ALTSÅ – skriv endelig, for nu kan I gerne gøre det.

Uden at lyde for selvsikker vil vi konkludere dagen med at sige følgende: “Vi tror ikke, at det bliver sent i aften”.

Det blev det heller ikke. Langt størstedelen fandt dynerne på egen hånd – men der er jo også lejrgallafest i morgen aften. Dog gik Simon og Philip lidt senere i seng. der blev nemlig danset salsa i springsalen. (Meget ærgerligt, at der ikke er et billede derfra – undskyld)

Fredag 8. juli

Alle gik jo tidligt i seng, så vi havde stillet store forventninger til opvågningen denne morgen. Lidt for store åbenbart for især Marius havde store problemer – dog ikke større end, at lidt koldt vand fra køleskabet kunne få ham på andre tanker. Han trænede alle formiddagspas uden at kny.

Vi benyttede chancen i formiddags til at få taget et klassebillede.

Lille Pors var desværre taget hjem, så vi tog en kopi, pustede den op og satte den bagest til venstre.

Nu er vi ved at være nået dertil, hvor alle pauser benyttes til at pakke, gøre rent og rydde op, så vi kan holde lejrgallafest i fred og ro.

Mange af børnene så TV2´s indslag i går aftes og siger, at det var ganske godt.

Oprydningen går godt og her er lige en “live update” fra klokken 1430.

Endnu en sommerlejr går på hæld og sidste træningspas er slut. Ikke mindre end 214 ju-jitsu kæmpere har haft deres gang på måtterne i ugens løb. Det betyder, at Allerød – med deres 22 deltagere – faktisk har leveret mere end 10 % af deltagerne. Vi klapper os selv på ryggen 🙂

Men når sidste pas er slut og man tror, at man kan gå i bad – så kan man godt tro om igen. Man har jo lige kastet sig vildt skrigende rundt på 800 måtter. Hvor tror man lige de skal hen, når det hele er slut.

De skal selvfølgelig stavles snorlige på paller. 42 i højden pr. stk. Værsgo og spis.

Nåh, men man skal jo til det…

214 stærke unge mennesker i alle aldre klarer vel den i et svip.

20 minutter så stod alle 800 måtter på plads og vi kunne gøre klar til aftenens festivitas.

Det betød selvfølgelig også at tøserne klædte sig på til fis og ballade, så Anette måtte lige forklare om unge piger, signaler og bien og blomsten og alt det der. Det skal bare gå ordentligt til på “our watch” – altså…

Og SÅ ER DER FEST – snakkes i morgen, hvor vi forventer at være på Allerød station klokken ca. 1530. Vi opdatere tidspunktet, når vi kommer tættere på.

Vi opdaterer lige siden i morgen tidlig, men billeder fra i aften – næh næh, den går ikke.

Tilbage fra festen – update: Vi fik lækker mad og der var gjort klar til levende musik. Vi var forventningsfulde og spændte…..og skrupsultne. Der var diverse taler under middagen og forskellige blev hædret for deres uforglemmelige indsats for dette og hint. Der var de for lækreste kager og jordbær til dessert med is på toppen. Nøøøj den var go’.

Kl. ca. 22.30 blev instrumenterne varmet op og så var der ellers dømt rock fra de gode gamle dage. Alle vores herlige unger – stor som lille – kastede sig ud i dansen uden hensyn til hvem de fik fat i. Det var et smukt syn der bragte glædestårer til vores gamle trætte øjne. Selv vi to gamle blev hevet ud på gulvet. Camilla A. trak sin gamle far ud på gulvet til lidt moderne kædedans, men det blev vist fortrudt noget undervejs. Hvorfor syntes hun at sin far var pinlig? Børnene forstår åbenbart ikke at værdsætte den ædle kunst som avet om nu en gang er. Vi forsøgte at være hip med de hippe og hot med de hotte og vi havde travlt med bagefter at rose hinanden bagefter.

Da vi endelig skulle i seng var der….. ingen problemer. Børnene sagde pænt tak for i aften og tullede over i køjen. Igen var vi stumme af forbavselse. Vi var på brættet alle sammen kl. 01.30. Det skal lige siges at Frederik, Marius og Jakob – på opfordring – puttede sig allerede kl. 24.00.

Lørdag 9. juli

Vi troede, at vi havde oplevet det meste….., men overraskelsen var enorm – intet mindre – da vi gik i gang med morgenvækningen kl. 07.30 her til morgen. Det første værelse var hos Alina og Caroline. De sad allerede op i sengen og konverserede. Det næste værelse var som forventet…..DØDT. Den ene fik vand, så meget kan vi afsløre. Smådrengene var allerede i gang med at pakke og de var  – tidspunktet taget i betragtning – livlige. Kristina og Victoria skræmte livet af mig ved både at have tøj på og have pakket færdigt. L….børn. Det var lige før jeg havde gjort i mine bedste bukser.

Quattrofonien var knap så sprælske denne morgen og der var ikke mange grynt selvom vi både bankede hårdt på døren og råbte godmorgen. Men op kom de alle og morgenmaden blev indtaget hurtigt og præcist. Der var heldigvis mulighed for at smøre en madpakke til turen, så det benyttede vi os selvfølgelig af.

Huset blev støvsuget og toiletterne vasket efter bedste evne…….Alina ville gerne vide hvordan støvsugeren virkede….Hmmmmm meget betænkeligt. Caroline og Anette foreslog hende at tænde på kontakten. Vi taler ikke mere om det.

Al bagage blev hentet af Per fra Bramming og kørt retur til Holsted. Og pt. sidder vi i toget, hvor der er en fin ro. De små venter på noget kvalitets-servering, Emma sover, Michael og Nina P læser og resten spiller kort. Men der skal ikke herske tvivl om at det bliver en rolig aften for de flestes vedkommende for vi er ALLE godt brugte og trætte.

Med det held der følger os mht rejsen ud og hjem er det med forsigtighed at vi spår om hjemkomst-tidspunkt. Det er blevet aftalt at børnene ringer til jer når vi nærmer os. Ligeledes har vi bedt alle børnene om at blive på Allerød station til vi voksne har sagt det sidste.

Og så med toget hjem, hvor:

MEN:

Ugens tab er opgjort til: 1 par sko (var nok alligevel vokset ud af dem inden årets udgang) og et kamera (det var allerede gået i stykker, så ejeren var kølig omkring det). Fredericia klubben manglede en hel person – det har vi dog ikke prøvet på noget tidspunkt hele ugen.

Som afslutning på den mest fantastiske lejr i mands minde, vil vi gerne sige tak for lån af jeres børn og vi låner dem gerne igen. Det er primært ungernes skyld at turen har været utrolig, eminent, sjov, varm, intens og nærværende. Der har slet slet ikke været den mindste kontrovers eller uoverensstemmelse og vi lyver altså ikke. Vi er helt høje af glæde og endnu mere fordi vi lige har erhvervet os noget dejlig kaffe og the…. og lidt chokolade.

Vi er også rigtig glade for de kommentarer vi har fået. Det er skøøøønt med noget feedback.

Og så skylder vi jer naturligvis lige det store lejrbillede

Og så ses vi igen til træning den 5. september 2011, MEN hold jer orienteret på denne side i tilfælde af ændringer.

Rigtig god sommer til alle fra

Anette og Jonny