Træningen foregår i en gymnastiksal. Der lægges specielle måtter ud på gulvet, og det første man lærer er at falde, så man ikke slår sig. En undervisnings time begynder, – og afsluttes med en kort meditation, “mokuso”. Inden selve træningen varmer vi grundigt op, – indimellem til musik. Træningen foregår altid sammen to og to, idét den ene er “angriber”, og den anden skal “forsvare” sig.
Træningstøjet kan bestå af en joggingdragt el. lign. Men det er selvfølgelig mere hensigtsmæssigt med en speciel Jiu-jitsu træningsdragt, en “judo-gi”. (Kan med fordel købes gennem klubben).